Sigrid Undset

--> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | nationalitet = Norsk | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | hæder = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | nobelpris = ja | nobelår = 1928 | nobeltype = Litteratur }} Sigrid Undset (født 20. maj 1882 i Kalundborg, død 10. juni 1949) var en norsk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1928. Hun er først og fremmest kendt for sine middelalderromaner som ''Kristin Lavransdatter'' (udgivet 1920-1922), men ellers handler hendes bøger om fattige bykvinders tilværelse og om konflikterne for kvinder, som har brudt med traditionelle kønsrollemønstre.

Sigrid Undsets far var norsk og hendes mor dansk, og familien boede i flere perioder i Kalundborg, hvorfra moderen stammede. Da Sigrid var ganske lille, blev faderen alvorligt syg, og han døde, da Sigrid var 11 år gammel. Moderen søgte at holde et standsmæssigt hjem med tre mindre piger, skønt pengene var små. Sigrid Undset blev handelsuddannet og arbejdede på et kontor, hvilket hun hadede. I samme periode begyndte hun at skrive, og i 1907 fik hun udgivet ''Fru Marta Oulie''. Efter endnu et par udgivelser kunne hun sige sin sekretærstilling op i 1909 og koncentrere sig fuldt om sit forfatterskab.

Hun rejste herefter til Rom, hvor hun trivedes i kunstnermiljøet, og hun mødte maleren Anders Svarstad, som hun forelskede sig i. Svarstad var gift, men blev snart efter skilt, og parret kunne nu blive gift. I mellemtiden havde Undset fået udgivet ''Jenny'', som blev hendes gennembrud. Med udgivelsen af trilogien om ''Kristin Lavransdatter'' fik hun mulighed for at få en økonomisk hæderlig tilværelse. Et vigtigt punkt i hendes liv var konverteringen til katolicismen. I den forbindelse blev hun skilt fra Svarstad, der efter kirkens opfattelse stadig var gift med sin første hustru, men skilsmissen var ikke noget større offer for Undset, for de gensidige følelser var svundet noget hen gennem årene. Parret havde fået tre børn, som hun boede sammen med i Lillehammer i en årrække, og her koncentrerede Undset sig mest om sine skriverier.

Hun fik tildelt Nobelprisen som blot 46-årig, en af de yngste modtagere på det tidspunkt, og den kun tredje kvinde. Prisen sikrede hendes økonomi i en periode, men blandt andet på grund af hendes stærke modstand mod nazismen blev hendes bøger forbudt i Tyskland, og ved besættelsen af Norge måtte hun flygte til Sverige. Hendes svagelige datter Mosse og hendes mor var begge døde kort forinden, og hendes ældste søn Anders døde i kamp. Undset rejste så med sønnen Hans til USA, hvorfra hun fortsat talte mod nazismen. Efter krigen rejste hun hjem igen, og i 1947 modtog hun storkorset af St. Olavs Orden. Snart efter skrantede Undset, og hun døde i 1949 af nyrebetændelse. Fra Wikipedia